Hvor studieliv møder kreative fællesskaber
Campus Jelling

Lige om hjørnet fra Jelling Station, finder du Campus Jelling. Her kan du uddanne dig til lærer og pædagog i inspirerende og rolige omgivelser. Der er et stærkt campusmiljø med foreninger og hyggelige fredagscaféer.
Caféer, kulturhus og mikrobryggeri

I Jelling er der lidt mere ro, men stadig et væld af oplevelser. Du finder nemlig flere caféer med alt fra surdejsbrød til god kaffe og pandekager. I Byens Hus, Jellings kulturhus, kan du både gå på biblioteket, nyde en film i biografen, besøge caféen og blive en del af kunstforeningen Byens Kunst, der med sit kreative værksted samler de lokale kunstnere i Jelling. Derudover har byen sit eget mikrobryggeri, Jelling Bryghus.
Jelling Musikfestival — Lyden af fællesskab
Jelling Musikfestival blev grundlagt i 1989 og er i dag en af Danmarks største festivaler. Du kan opleve både danske og internationale stjerner under de fire dages festival. Festivalen drives i dag som en 100 % nonprofitorganisation, hvor alt overskud går til almennyttige, kulturelle og sociale formål.
Hvert år i maj, tiltrækker Jelling Musikfestival omkring 35.000–40.000 gæster. Vil du med? Billetsalget er allerede i gang.


















